”Når man står ude på den enkelte arbejdsplads, så tror jeg ikke, vi skal tale så meget om forråelse. Så skal vi tale om det psykiske slid. Vi skal tale om censur og selvcensur. Og så skal vi tale om, hvad vi egentlig får legitimeret med vores positive fortællinger om os selv. Så jeg tænker, at vi skal tale om alt det, som fører til forråelse, eller det, som forråelsen er sammensat af.”  

Sådan siger Dorthe Birkmose i det første af en række nye programmer i vores podcastserie ”Forråelsens ansigter”. Ifølge Dorthe Birkmose er tabuet om forråelse på mange måder blevet brudt, og vi kan tale om, at risikoen eksisterer. Men det er stadigvæk tabuiseret at tale om, hvordan man selv kan optræde forrået.  

Dorthe Birkmose er efter 20 års arbejde med at forklare og finde løsninger på risikoen for forråelse kommet til en ny erkendelse. Forråelse er et såkaldt ’vildt problem’, et problem der går på tværs af en lang række problemer. Og netop den erkendelse har for Dorthe Birkmose været afgørende for også at kunne komme med bud på løsninger.

”Vi er nødt til at have det her vilde problem filtret lidt fra hinanden, og så er vi nødt til at fokusere på ét problem ad gangen, eller måske fokusere noget klogere på de oprindelige, grundlæggende problemer og få gjort noget ved dem, i stedet for at stirre os blinde på de afledte problemer.”

Dorthe Birkmose advarer i podcasten mod quickfixes, når forråelsen dukket op. Hun opfordrer derimod til grundig udredning og et større blik på forhistorien.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen