2910: FEEDET´s sidste udsendelse: Kandidattest, partistøtte, COP26, racisme og ikke mindst bloopers!
Download and listen anywhere
Download your favorite episodes and enjoy them, wherever you are! Sign up or log in now to access offline listening.
Description
I dagens udsendelse stiller vi skarpt på de kommunale kandidattest. For hvor retvisende er de egentlig? Hvis man svarer ”neutralt” til alle spørgsmålene i TV2´s kandidattest for Københavns Kommune, lander...
show moreMå man ødelægge racisters valgplakater? Hvis du spørger Magnus Møller Ziegler, der er Ph.d. studerende ved Aarhus Universitet og underviser ved Statskundskab på Københavns Universitet, er svaret ja. Ifølge ham er racisme nemlig ikke en legitim position. Men hvornår er man racist? Og må racister ikke ytre sig frit? Det spørger vi Ziegler om – og så diskuterer vi, hvad en underviser i Statskundskab må og ikke må ytre.
På udlandsfronten varmer vi op til det kommende Klimatopmøde, COP26, i Glasgow. Vi taler med to eksperter, der gør os klogere på stormagternes klimainitiativer eller mangel på samme. Og så slutter vi den sidste udsendelse af FEEDET med lidt selvkritik, evaluering og ikke mindst bloopers.
Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski
Dagens medvirkende:
Casper Wichman - Koordinator på Kina-tænketanken ThinkChina.
Mathias Pedersen – Journalist og vært på programmet Mink-Pod.
Poul Madsen – Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet.
Sikandar Siddique – Politisk leder af Frie Grønne.
Connie Hedegaard - Direktør for tænketanken CONCITO.
Niels Eilif Hansen - Står bag et borgerforslag om at afskaffe partistøtte til partier, der ikke bliver valgt ind.
Karina Kosiara-Pedersen – Lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Christoffer Rosenkrands – Byrådskandidat (A) i Københavns Kommune.
Mads Sandemann - Chefredaktør hos JydskeVestkysten.
Isabella Arendt – Partileder for Kristendemokraterne.
Magnus Møller Ziegler - Ph.d.-studerende og underviser på Københavns Universitet.
Lasse Tajmer - Byrådskandidat (A) i Assens Kommune.
Lars Berg Andersen - Spidskandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget i Frederiksberg Kommune.
Information
Author | 24syv |
Organization | 24syv |
Website | - |
Tags |
-
|
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
Comments