Ida Rud har uden tvivl haft en broget vej i livet og karrieren, og netop det fortæller hun om i en ærlig samtale højt over Københavns tage i Ungdomsbureauets vindblæste, lyskædeoplyste, gode, gamle tårn.

Hvad er det værste der kan ske? ”At man får et afslag og så går livet videre”. Efter gymnasiet ventede Ida Rud et par år med at søge optag på musikkonservatoriet, og da hun endelig søgte ind som 21-årig, fik hun at vide, at hun var ’for gammel’. Et afslag. Forfatterskolen? Afslag igen. Men Ida søgte videre og sendte i stedet en ansøgning til journalisthøjskolen og tænkte netop ’det er jo ikke værre end et afslag’ – og så blev hun optaget, uddannet journalist og fik hurtigt et fuldtidsjob på intet mindre end ’Vi med Hund’.

Men, at skrive om hunde og deres ejere, var jo egentlig ikke det hun drømte om. Da hendes far gik bort for 5 år siden, ruskede det op i hendes liv. Hun sendte bl.a. en uopfordret mail til barndomshelten Jakob Stegelmann, som førte til at hun blev fast tilrettelægger på Troldspejlet... Og så er der jo dét med at have været tyk det meste af sit liv, at overkomme sin egen skam og blive en stemme i den offentlige debat, der hjælper andre med at hæve deres. Noget der er blevet en vigtig del af Idas liv, og som hun snublede ind i lidt tilfældigt.