ER STRESS VIRKELIG STADIG ET TABU?

Maria er selvstændig og har, som de fleste mærket Covids følger. Det er ikke let at afvikle kurser, når man ikke har måtte samle deltagerne fysisk.
Hun har gennem årene, faktisk siden hun blev nyuddannet haft stressen inde på livet. Det er ikke let at være jobsøgende, at skulle bevise sit værd, samtidig med du først egentlig skal lære at omsætte alt det, universitetet har skolet dig til at kunne.
Allerede i et løntilskud mærker Maria, at den er helt gal. Hendes krop siger fra. Hele forløbet med utallige ansøgninger, også oveni praktikker, er et stort pres. Måske endda ikke et rimeligt pres. Hvordan er det egentlig fair, at skulle kunne være fuldt givende i en praktik, når du samtidig skal sende ansøgninger oveni. Det er hårdt pres at skulle have fokus flere steder, og især gennem længere tid.

Maria har lært at håndtere stressen. Hun ved i dag, hvad hun skal gøre for at modarbejde, således det ikke ender i en sengeliggende tilstand som første gang. - men hvad hun ikke begriber er, hvorfor det fortsat er så tabubelagt? Hvorfor taler vi ikke om, at stress er noget som efterhånden er alle mands eje. De fleste kender til at være stressede situationer.
Hvorfor taler vi ikke højt om det? Hvad er det, der gør, at når systemer, vores kultur og samfund påvirker os så gevaldigt, at nogen bukker under og de fleste rammes, at vi så ikke italesætter det?

Hør med i en snak om problemstillingerne, og hvorfor Maria netop står op for dette.