Jeg er brun – ansæt mig!: Kort&Godt: Konkrete værktøjer til mangfoldighed i rekrutteringsprocessen - og en bedre bundlinje
Sign up for free
Listen to this episode and many more. Enjoy the best podcasts on Spreaker!
Download and listen anywhere
Download your favorite episodes and enjoy them, wherever you are! Sign up or log in now to access offline listening.
Description
Hvem vil ikke gerne have en bedre bundlinje og en god business case? Løsningen er et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Jo større mangfoldighed, jo flere vinkler får virksomheden nemlig på...
show moreLøsningen er et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Jo større mangfoldighed, jo flere vinkler får virksomheden nemlig på sine produkter og løsninger. Derudover er mangfoldighed godt for både trivsel - og ja, bundlinjen!
Direktør for non-profit foreningen Lige Adgang, Muneeza Rosendahl, giver i denne episode konkrete værktøjer til, hvordan virksomheder i rekrutteringsprocessen kan blive gjort fri af biases. Muneeza Rosendahl og arbejder hver dag tæt sammen med erhvervslivet, kommuner, brancheorganisationer og frivillige for at skabe et mere inkluderende uddannelses- og arbejdsmarked i Danmark.
Muneeza Rosendahls 10 konkrete værktøjer:
1. Lav anonym eller blind rekruttering. Fjern alle identitetsmarkører fra CV og ansøgninger fx navn, alder, civilstatus, adresse og personlige pronominer.
2. Se repræsentation og levet erfaring som en kompetence i sig selv - det vi kunne kalde for bløde kvoter.
3.Vælge din rekrutteringstilgang ud fra det specifikke stillingsopslag. Er det fx en junior eller senior position, der rekrutteres til?
4. Vend ansøgningsprocessen på hovedet. Udbyd fx en case først, som alle interesserede kandidater skal løse og kald derefter til samtale på baggrund af, hvor godt de løste casen. På den måde kan man få øje på kandidatens kvalifikationer ift. de arbejdsopgaver, som den specifikke stilling indebærer.
5. Husk altid at opslå stillingen eksternt. Bruger du netværk, så er der stor sandsynlighed for, at du får en kandidat, der ligner dig selv.
6. Brug alternative rekrutteringskanaler. Brug fx grupper på diverse sociale medieplatforme og foreninger samt enkeltpersoner, der har kendskab til den/de repræsentative målgruppe(r), som du ønsker, bliver opmærksom på stillingsopslaget - og arbejdspladsen.
7. Vær opmærksom på sprogbrug og billedmateriale i stillingsopslaget. Både sprog- og fotobrug bør være noget, som en mangfoldig pulje af kandidater kan spejle sig i. Undgå at copy/paste tidligere stillingsopslag.
8. Sørg for, at dem der sidder med i ansættelsesudvalget også er mangfoldige i deres repræsentation (Læs mere i ‘ Ledelse af køn’ af Sara Louise Muhr, ISBN 9788757437980)
9.
Husk, at stille de samme interviewspørgsmål til alle kandidater, så du undgår biased spørgsmål. (Læs mere i ‘ Ledelse af køn’ af Sara Louise Muhr, ISBN 9788757437980)
10. Ved brug af rekrutteringspartner så husk at stille krav om en en bred repræsentation af kandidater. (Læs mere i ‘ Ledelse af køn’ af Sara Louise Muhr, ISBN 9788757437980)
‘Jeg er brun - ansæt mig!’ er en original podcast udgivet af Lige Adgang og produceres af podcastbureauet HearHEAR. Podcastserien er udgivet i samarbejde med Københavns Kommune og ALS Research i forbindelse med indsatsen En by af talenter.
Arbejdsgruppen bag podcasten er Muneeza Rosendahl og Safa Burghle fra foreningen Lige Adgang. Silas Turner fra ALS Research samt Anette Lilleøre og Anders Guldberg fra podcastet bureauet hearHEAR.
Læs mere om Lige Adgangs arbejde for et mere inkluderende arbejdsmarked på www.LigeAdgang.dk
Information
Author | dansk podcast |
Organization | hearHEAR podcast network CPH |
Website | - |
Tags |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company