Svaret er ja, hvis vi spørger uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard. Hun forklarer, at vi ved at bryde med normerne for, hvad vi forventer af vores børn, kan skabe stærkere fællesskaber og mere trivsel. For eksempel ved at lære vores drengebørn at tage stilling til deres krop og følelser, så de husker at gå til lægen. Opdragelsesformen er kendt som normkritisk opdragelse, som i flere ører klinger politisk. Det er det også. Men det er opdragelse, der ikke bryder med normerne også - kaldet mainstream politisk. Den store forskel er, at alt hvad der falder udenfor normen larmer, mens alt hvad der falder indenfor normen er lydløst. Sara Andersen er en af de mødre, der larmer. Sammen med sin kæreste opdrager hun nemlig sine drengebørn til at vide, at de på baggrund af deres køn har en fordel i samfundet. Bedstemor, mor, journalist og dokumentarinstruktør Mette Andersen står bag dokumentaren og bogen "Min uimodståelig mand", hvor hun selv opdager, hvordan hun har opdraget sine drenge- og pigebørn forskelligt, uden det var hendes intention. Hvordan normkritisk opdragelse kan bidrage til ligestillingen, og hvorfor det kan være problematisk at halvdelen af pædagoger inddeler børn efter køn, kan du få svar på i dette afsnit af Hvad er stillingen?