Mikkel fik ikke en god sorgproces - ikke engang en dårlig en. Han fik ingen sorgproces overhovedet. Han fik i stedet som 8-årig melankolien som intim følgesvend, da han mistede sin far til selvmord. Eftertiden pustede sig mere og mere op af tomhed og Mikkel kæmpede hele sit unge liv med følgerne fra en sorgproces, som aldrig blev foldet ud. I dette afsnit taler vi med Mikkel at leve med angst og frygten for at repetere sin fars selvmord. Om en søgen efter autencitet og hvordan han fik bygget broer til sider i ham selv - og til hans far - ved både at kigge tilbage og ved at turde knytte sig til nutiden.