”Det med at spille skuespil er dybest set en offerhandling. Det er meget forbundet med at give noget, og hvis man er heldig, bliver man belønnet den anden vej. Skuespil er et sted, hvor jeg kan være god, og det kan jeg ikke være, når jeg spiller net-skak eller klaver, som jeg også prøver lige nu. Det at være dygtig er vigtigt for mig,” fortæller han i denne nye episode af ’Hankøn’ med Mikkel Braginsky.

Hans dedikation til arbejdet har givet ham stor succes, men han har også de senere år måttet erkende, at han ikke altid har været god til at være i en relation med det modsatte køn. Han mente ofte, at hans ideer var mere fornuftige, originale og inspirerende end hans kones, og han så det som sine partneres opgave at give ham ret og støtte ham i hans behov:

“Jeg har nok har set på mine partnere som om, at de skal være der for mig i større udstrækning, end jeg skal være der for dem. Jeg har vel dybest set ikke måske respekteret dem på et menneskeligt plan,” fortæller han.

Før i tiden kunne han finde på at surmule, hvis han ikke fik sin vilje. Han indrømmer, at han ikke har været en “fed gevinst” for en partner i de situationer, og det har tvunget ham til at genoverveje sit syn på sin kone og blive mere fleksibel.

Ellers giver han ikke meget for traditionelle roller eller opgavefordeling. Og en herretur kun med drengene står ikke på hans ønskeliste.

”Jeg er ikke så begejstret for kønsbestemte fællesskaber. Fadertur, mandetur. Jeg kan ikke se pointen med det. Jeg føler, jeg deler meget med andre mennesker, men ikke på grund af deres køn.”

Følg HANKØN på Instagram: @hankoen_