Trailer: Velkommen i det store klasselokale

Jul 1, 2022 · 4m 24s
Trailer: Velkommen i det store klasselokale
Description

Velkommen i det store klasselokale! Det her er en podcast for dig, der er nysgerrig på udeskole. Vi flytter undervisningen ud af klasselokalet for at lære på nye og spændende...

show more
Velkommen i det store klasselokale!

Det her er en podcast for dig, der er nysgerrig på udeskole. Vi flytter undervisningen ud af klasselokalet for at lære på nye og spændende måder, opnå endnu større trivsel og eksperimentere med forskellige læringsformer.

Denne her podcast er til dig, der arbejder med børn og unge. Vi forestiller os, at du nok er lærer eller pædagog – eller måske leder på en skole eller SFO.

I Dragør Kommune har vi valgt at gøre en kollektiv indsats på tværs af byens tre skoler for at komme endnu mere ud af klasselokalerne. Vi deler vores erfaringer og overvejelser, hvis du drømmer om at gøre det samme. Vi taler med forskere, lærere, ledere og politikere om vigtigheden af at komme ud i virkeligheden – og hvordan man finder en god balance mellem den undervisning, vi kender fra klasseværelset og den undervisning, der foregår i det store klasselokale - under åben himmel, på museet, ude i byen og i samarbejde med lokalsamfundet.

I de første episoder vil du høre mere om, hvordan vi arbejder med udeskole i Dragør. Vi taler med Rasmus Johnsen, der er centerchef for Børn, Skole og Kultur i Dragør, vi taler med borgmester Kenneth Gøtterup, der selv er vokset op i Dragør og har gået på Dragør Skole, og du kommer til at møde mig, Camilla, der er producer og vært og Mathilde Brandstrup, der er udeskolekoordinator og podcastvært.

Du kommer også til at møde Karen Barfod, der fortæller om udeskolens udvikling, og Mads Bølling, der deler sin viden om den forskning, der er lavet om udeskolens gavnlige effekter.

I løbet af sommeren tager vi dig med igennem et af de første, faste forløb i udeskolen - vores skolehaver. Her møder du tre forskere fra SCIENCE på Københavns Universitet. Vi har nemlig lavet et samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at formidle den nyeste forskning fra universitet i børnehøjde til eleverne i udeskolen. Og så møder du vores dygtige udeskolevejleder Franciska Tøgern, der giver inspiration og konkrete øvelser til undervisningen i skolehaverne.

Senere på året, når vi dykker ned i historieundervisningen, taler vi med Rane Willerslev om, hvordan man vækker historien til live. Og vi indvier dig i, hvordan vi selv laver vores populære historieløb i Dragør. Det er et stort arrangement en gang om året, hvor vi blandt andet låner fiskekutteren Elisabeth, der har sejlet jøder til Sverige under 2. verdenskrig, og vi har et væld af frivillige og lærere i kostumer og uniformer, der spiller med som nazister og jøder.

Vi glæder os til at dele vores erfaringer med jer. Velkommen til dig, der lytter med – i det store klasselokale.
show less
Information
Author Camilla Lærke Lærkesen
Organization Camilla Lærke Lærkesen
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Podcast Cover

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search