Snart er det jul. Hvad fejrer vi?

Et barn, der fødes.

Jovist, men ikke bare ét barn.

Jesus er i følge kristendommen Guds barn, men det er alle andre ifølge den tro også. Så vi fejrer alle børn. Inklusiv os selv. Vi er også født. Både mænd og kvinder og alle andre.

Hvad nu, hvis vi en lille stund tager den tros historie til os og bare hører efter og derpå lytter til, hvad den fortælling fortæller os? Man behøver ikke tro på jomfrufødsel og det guddommelige faderskab for at kunne inspireres og måske endog blive klogere på det mærkelige fænomen, der hedder, at vi føder børn, at vi alle er født, og at netop det faktum er begyndelsen på den religion, der dominerer i vores land.

Det har jeg valgt at tale med præsten Ingrid Ribe-Nyhus i Oslo om. Hun har viden til at brede sine tanker og fødselserfaring ud til almen glæde. Og nej, det er ikke en samtale, der kun er relevant for kvinder, der har født eller skal føde. Mænd er også født. Måske har netop de, der ikke selv har født fysisk brug for at lytte og læse om det mirakuløse i, at et barn kan komme til verden. De af os, der selv har erfaret det, ved det jo. Ikke alle fødsler er fabelagtige, men alle mennesker, der lever - uanset køn - er kommet til verden. Det i sig selv er et mirakel. Og de har haft brug for en kvindes krop for at komme hertil. Alle har været båret ind i livet af krop, som Maria bar Jesus. Det er da fascinerende og værd at fejre.