I dette afsnit af Berørth er jeg i selveste Saint Pauls Cathedral hos en af Englands flittigst benyttede debattører. Paula Gooder hedder hun, er teolog og var i 10 år medlem af General Synod of the Church of England, derefter siden 2011 medlem af The Anglican–Roman Catholic International Commission. Efter at have haft job i blandt andet det britiske bibelselskab, er hun nu ansvarlig for indholdet af de kurser og andet, som man kan tage inde i den kendte katedral.

Gennem de senere år har hun skrevet en række bøger, der har sat dagsordener – især om det faktum, at vi har kroppe. Det lyder som en selvfølge, men hun mener, at både kirken og den spirituelle verden har glemt det, selv om det står sort på hvidt i Bibelen gang på gang hos især Paulus, der ofte kaldes kristendommens skaber, dens første teolog.

Da hun i 2016 udgav bogen med den enkle titel ”Krop” (Body: Biblical spirituality for the whole person), blev den - til hendes store overraskelse – umiddelbart mødt med rungende tavshed.

"Netop tavshed er et af de mest effektive undertrykkelsesmidler," understreger hun, der ikke var vant til at blive overhørt og derfor analyserede omgivelsernes reaktioner til bunds.

Hun fandt frem til, at det i høj grad handlede om en massiv kropsforskrækkelse, som blev forstærket af, at det netop var en kvinde, der skrev om erfaringer med sin kvindekrop. Måske var det endog også omvendt. At det handlede om en modstand mod kvindelige stemmer og fordi, kvinders kroppe blander sig mere i deres liv og tro, så kunne en affejning af kroppens betydning holde kvinderne ude.

"Jeg skrev om at være et menneske, der ventede et barn, om den mest legemliggjorte, åndelige oplevelse, man nogensinde kan få, og jeg indså, at mit åndelige liv var tæt forbundet med min krop. Det er jeg ikke alene om, det ved jeg godt, men jeg fandt ud af, at der faktisk ikke var nogen, der havde skrevet om, at selveste Paulus mente det samme. Det var reelt blevet fortiet," siger Paula Gooder. Men hvad så nu?