Vi har alt at vinde ved at give medarbejderne mere indflydelse. Så hvorfor gør vi det så ikke? Live fra Folkemødet
Sign up for free
Listen to this episode and many more. Enjoy the best podcasts on Spreaker!
Download and listen anywhere
Download your favorite episodes and enjoy them, wherever you are! Sign up or log in now to access offline listening.
Description
Indflydelse og følelsen af mening med arbejdet er ifølge forskningen et af de stærkeste kort til at skabe trivsel og høj faglighed. Men hvorfor bliver indflydelsen så presset mere og...
show moreMen hvorfor bliver indflydelsen så presset mere og mere ud af arbejdet i socialsektoren? Og hvad betyder det for risikoen for stress og forråelse?
Det taler psykologerne Malene Friis Andersen og Dorthe Birkmose om i dette liveafsnit af ”Forråelsens ansigter”.
Malene Friis Andersen er erhvervspsykolog, forsker og ekspert i ledelse, stress, trivsel, arbejdsfællesskaber og psykisk arbejdsmiljø. Og så er hun forfatter til en lang række bøger, senest bogen ”Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet”, som vi også taler om i podcasten.
Dorthe Birkmose har skrevet og fortalt om risikoen for forråelsen de sidste 20 år og peger i sin opdaterede udgave af ”Når gode mennesker handler ondt” netop på løsninger. Én af dem er at minimere pseudoarbejdet og stole på medarbejdernes faglighed.
I podcasten fortæller de, hvordan medarbejdernes indflydelse – og deraf mening i arbejdet – er under pres. Og hvad det pres så betyder for både den enkelte medarbejder i forhold til stress og for den faglighed, som de kan anvende og udfolde på deres arbejdsplads.
”Problemet er, at vi som mennesker kan ende det sted, hvor vi opgiver vores egen faglige dømmekraft. Vi opgiver vores egen fornemmelse af, at jeg måske ved bedre end det her udefrakommende regime. Fordi det simpelthen bliver for hårdt at blive ved med at kæmpe imod og være i tvivl og føle, at man gør noget forkert, hvis du ikke følger det, som andre har defineret, du skal følge,” siger Malene Friis Andersen blandt andet.
I samtalen kan du også høre om, hvad vi kan lære af debatten om stress, når det handler om forråelse.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Lydefterbearbejdning: Jakob Ranum
Information
Author | Socialt Indblik |
Organization | Socialt Indblik |
Website | - |
Tags |
-
|
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company