Contacts
Info
Knæk & Bræk er Danmarks Sportsfiskerforbunds podcast til lystfiskeren.
Tilrettelægger & Vært: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
// podcast@sportsfiskerforbundet.dk
Tilrettelægger & Vært: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
// podcast@sportsfiskerforbundet.dk
1 OCT 2024 · I det her afsnit kigger vi nærmere på, hvad der driver folk til at bruge al deres tid og kræfter på at mestre kunsten at fange fisk til konkurrencer – og vi hører om nogle af de mest utrolige oplevelser og eventyr, der venter, når man rejser verden rundt for at dyste med en fiskestang i hånden. Vært Anders Worre tager nemlig ud og besøger to af Danmarks mest dygtige og ihærdige konkurrencefiskere. God lyttelyst!
Gæster: Finn Sloth Skjødt & Dennis Sidenius Skou
Vært og tilrettelægger: Anders Worre
Redaktør: Christian Lykke Flinker
Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund
12 AUG 2024 · Den danske brakvandsgedde lever på kanten af, hvad der er fysiologisk muligt og bidrager til et intenst og fascinerende lystfiskeri. Det er glubske gedder på lavt klart vand, og når de er i hugget, er det enhver lystfiskers drøm. Men fiskeriet har oplevet en historisk nedgang. For omkring 50 år siden blev der fanget tonsvis og atter tonsvis af gedder i det danske brakvand. Siden har der været glimt af godt fiskeri. Senest i tierne. Men i dag er det mange steder igen en skygge af sig selv. Hvorfor er brakvandsgedderne forsvundet, og hvordan får vi dem tilbage?
I den her episode af Knæk og Bræk skal det handle om den barske og brutale danske brakvandsgedde og med til at tale om den mytiske fisk og det vilde fiskeri er Thomas Søbirk. En lystfisker-verdensmand med sjældent mange store gedder på samvittigheden og med en indsigt i den danske brakvandsgedde som få. Med er også Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, der kan forklare, hvorfor lige præcis brakvandsgedden er værd at kæmpe for.
Velkommen til endnu en omgang Knæk og Bræk!
Vært og Tilrettelægger: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
Udgiver: Sportsfiskerforbundet
Gæster: Thomas Søbirk og Kaare Manniche Ebert
5 JUN 2024 · Vores kyster har brug for hjælp. Overalt dominerer fedtemøg, iltsvind og et mangel på liv og biodiversitet. Ålegræsset er forsvundet, og det samme gælder for store dele af vores sten- og muslingerev. Det har betydet, at mange af de fisk, som vi altid har fisket efter, som torsk, fladfisk, ålekvabber og en masse andre fiskearter er gået tilbage.
Heldigvis kan vi gøre noget ved det - og vi er allerede i gang.
Takket være Velux Fonden og et hav af frivillige har Kysthjælper-projektet de seneste år forsøgt flere steder i Danmark at skabe et fundament for, at livet kan vende tilbage. Et projekt, der arbejder for at forbedre levestederne i de kystnære havområder til gavn for fisk, dyr og planter i vores hav.
I det her afsnit dykker vi ned i Kysthjælper-projektet og helt ned på havbunden for at blive klogere på vores kystnære havmiljø, og hvordan frivillige prøver at give havet en hjælpende hånd i en svær tid.
Vært: Anders Knutsen Worre
Gæster: Erik Haar Nielsen og Torben Hougaard
Redaktør: Christan Flinker
Udgiver: Sportsfiskerforbundet
3 MAY 2024 · En af verdens bedste havørred-åer ligger i Danmark. Det er Karup Å, som hvert år leverer havørreder i en klasse for sig. I den her episode besøger Christian Flinker en hardcore å-fisker, som har et utal af Karup Å-kæmper på samvittigheden. Men Hvordan føles det at fange en havørred over 10 kilo på enhåndsfluestang? Og hvad er det vigtigste for at opnå succes ved åen? Det og meget mere får du svar på i den her episode af Knæk & Bræk.
Kilde: Allan Nørskov Johansen
Vært og Redaktør: Christian Flinker
Klip: Anders Worre
14 MAR 2024 · I denne episode rejser vi tilbage til kystfiskeriet i Danmark anno 1960.
Dengang fiskeriet efter havørred kun var forbeholdt de allermest ihærdige. For en mand fra Nordfyn skulle nemlig sætte en ny retning for dansk kystfiskeri med opfindelsen af Den Fynske Kystwobler. Vært Anders Worre er taget hjem til den i dag 90 år gamle Niels Mogensen i Munkebo for at finde ud af, hvordan det gik til, at han fik idéen til Den Fynske Kystwobler - og tage en snak om et 70 år langt kystfiskerliv.
Gæster: Niels Mogensen & Claus Eriksen
Vært og Tilrettelægger: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker
Kontakt: Podcast@sportsfiskeren.dk
6 JAN 2024 · Engang var torsken overalt i de danske farvande, og man kunne fange den fra enhver mole, høfde og havn. Og på Øresund blev der hver vinter fanget fisk over 20 kilo. Men nu er det forbi. Torsken er næsten helt forsvundet fra de indre danske farvande. I en sådan grad, at den i hele Østersøen, bælterne, og Øresund er totaltfredet i 2024.
I det her afsnit af Knæk & Bræk er vi taget til Nordhavn i København og taler med en af de sidste skippere på sundet, Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri. For hvordan er torskebestanden, der engang fandtes i mængder, der føltes uendelige, nu på randen af kollaps, hvor vildt var fiskeriet i de gode gamle dage, og kan torsken vende tilbage?
Gæst: Martin Hubert
Vært og Tilrettelægger: Andes Worre
Redaktør: Christian Flinker
Mail: Podcast@sportsfiskeren.dk
17 DEC 2023 · Han er måske det menneske, der har betydet allermest for dansk lystfiskeri og for danske lystfiskere gennem tiden. Men hvem var Jens Ploug Hansen egentlig? Og hvad var det, der gjorde, at han gennem hans 50 år lange liv blev en international anerkendt fiskefotograf, skrev over 30 fiskebøger og lavede over 20 fiskefilm? Hvordan tryllebandt manden med tophuen og majspiben flere generationer af lystfiskere? Det prøver vi at finde svar på i denne episode af Knæk & Bræk, hvor Morten Valeur og Peter Kirkby, der begge kendte Jens personligt, besøger studiet.
Gæster: Peter Kirkby & Morten Valeur
Tilrettelægger & vært: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
27 SEP 2023 · Hvis nogen for ti år siden havde fortalt dig, at du kunne se springende tun på flere hundrede kilo foran Kronborg i sensommeren, havde du nok rystet på hovedet, trukket på skuldrene og tænkt, at det bare var en rigtig lystfiskerhistorie. Og det er det også, men den er sand. Efter næsten 60 års fravær er den blåfinnede tun tilbage i dansk farvand. Fra august og gennem efteråret kan man se den flere hundrede kilo tunge fisk springe helt fri af vandet foran Kronborg og i år i mængder, som virker helt uvirkelige.
Men hvorfor forsvandt tunen i første omgang tilbage i 1960’erne, og hvordan ser fremtiden ud for tunfiskeri i Danmark? Få svar på det og meget mere i denne episode Knæk og Bræk, hvor en af de hårdeste danske tunfiskere, Thomas Petersen gæster studiet sammen med forsker for DTU aqua tilknyttet det danske tunprojekt Henriok Baktoft og biolog for Dansk Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert
Gæster: Thomas Petersen, Kaare Manniche Ebert & Henrik Baktoft
Tilrettelægger og vært: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
6 JUL 2023 · Den her epsiode handler om den mest ikoniske fisk i vores søer - Gedden. Hvad er det egentlig for en fisk? Og hvordan fanger man kæmpe-gedden? Det prøver vi at finde svar på, når søfiskeren Finn Sloth Skjødt deler ud af sin viden fra mange års geddefiskeri fra båd og kajak. Du får selvfølgelig også alle røverhistorierne og ikke mindst fortællingen om Finns tidligere Danmarksrekord på 21,1 kg. Christian Skov, der er lektor og professor hos DTU Aqua, gør os klogere på geddens biologi, løfter sløret for ny gedde-viden, og så fortæller han også historien om den store og ikoniske Grarup-gedde. Knæk og Bræk!
Gæster: Finn Sloth Skjødt & Christian Skov
Tilrettelægger & Vært: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
11 MAY 2023 · I den her episode er der fuld havørredplade. Vi vender de store spørgsmål, enhver kystfisker fra tid til anden stiller sig, grubler over og måske stadig ikke har noget godt svar på: Hvordan fanger jeg den store? Hvor vigtig er farven egentlig på endegrejet? Og hvad skal jeg gøre for at undgå nulturene.. Med de to fiskelegender og hårde kystfiskere Claus Eriksen og Niels Vestergaard i studiet tager vi snakken op, deler erfaringer, anekdoter og nørder kystfiskeriet efter havørred. Knæk & Bræk!
Gæster: Niels Vestergaard & Claus Eriksen
Vært: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
Knæk & Bræk er Danmarks Sportsfiskerforbunds podcast til lystfiskeren.
Tilrettelægger & Vært: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
// podcast@sportsfiskerforbundet.dk
Tilrettelægger & Vært: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
// podcast@sportsfiskerforbundet.dk
Information
Author | Danmarks Sportsfiskerforbund |
Organization | Anders Worre |
Categories | Hobbies , Nature |
Website | - |
podcast@sportsfiskerforbundet.dk |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company