15 JUL 2021 · I dette første afsnit af Parasport Danmarks podcast-serie stiller vi skarpt på de Paralympiske Lege i et historisk og personligt perspektiv. Vi drøfter de kommende Paralympiske Lege i Tokyo, som starter d. 24 august 2021 og taler om, hvordan COVID-19 har påvirket begivenheden, samt de sportslige forventninger til de danske atleter. Derudover dykker vi ned i historien om Parasport Danmarks deltagelse i de Paralympiske Lege og ser nærmere på, hvilken betydning det haft på danske para-atleter gennem tiden.Gæsterne i Podcasten er: Den danske bordtennisspiller Peter Rosenmeier, som har deltaget i PL siden Athen 2004 og vundet guld til PL i både Beijing 2008 og Rio 2016. Peter skal også med til PL i Tokyo, og vi skal selvfølgelig høre nærmere om hans forventninger.Connie Hansen er tidl. dansk kørestolsracer og deltog i PL i 1988 og 1992, hvor hun vandt ikke mindre end 9 guldmedaljer. Jens Boe Nielsen er nuværende næstformand i Parasport Danmark, forfatter af den “Paralympiske Historie”, som udkommer i slutningen af oktober, samt tidl. landstræner i parasvømning. Han har deltaget flere gange som træner ved PL.Podcast-serien er lavet i anledning af, at Parasport Danmark i 2021 kan fejre 50 års-jubilæum.Podcasten er udgivet af Parasport Danmark og produceret i samarbejde med Teknologi i Praksis (https://teknologiipraksis.dk/).Læs mere om PL og Parasport Danmark på: https://parasport.dk/Følg os også på https://www.facebook.com/parasportdk hvor du kan følge med i Parasport Danmarks aktiviteter og indsats for at styrke parasporten på bredde- og eliteniveau i Danmark.