Contacts
Info
Velkommen til Rytterstuen Rundt! En podcast, hvor dine værter Ellen Sauer og Cæcilie Kallehave Jensen vil præsentere dig for forskellige aspekter af livet med heste.
13 NOV 2024 · Igennem et langt liv med heste er vi begge stødt på en masse myter om heste. Myter, som vi gerne vil prøve at aflive i det her afsnit!
For det kan ikke passe, at hestens adfærd kan tilskrives dens farve, eller at man skal falde af 100 gange, før man er en god rytter, kan det vel?
31 AUG 2024 · Efter en lille sommerferie i både Danmark og Island er vi tilbage med et nyt afsnit! Et afsnit, hvor vi kigger nærmere på, om problemheste egentlig findes?
Vi kommer blandt andet ind på tre grundsten, som vi synes er vigtige, når vi som hesteejere skal prøve at minimere eller helt undgå den adfærd, som fører til, at vi stempler nogle heste som problemheste. Det handler eksempelvis om at udelukke smerte, være opmærksom på hestens små signaler om ubehag eller smerte og ikke mindst om vigtigheden af nogle gange at træde et skridt tilbage og lytte til vores heste, når de faktisk siger fra.
9 JUL 2024 · Begreber i hesteverden er der nok af! Men hvad betyder de egentlig for os? Vi havde en liste så lang med begreber, men fordi vi har så meget på hjerte, har vi indsnævret os til få, men vigtige begreber, som vi dykker lidt ned i dette afsnit.
Vi kommer blandt andet omkring horsemanship og på hestens præmisser, og vi taler om, at det for os er svær balace med eksempelvis på hestens præmisser. For bliver træningen egentlig mindre mindre på vores præmisser, når vi træner på hestens præmisser? Det og meget mere folder vi ud i dette afsnit af Rytterstuen Rundt.
Dette afsnit er også det sidste, før vi holder lidt sommerferie. Derfor udkommer næste afsnit i august, men indtil da er du mere end velkommen til at lytte til tidligere afsnit. Derudover kommer vi nok stadigvæk til at lave lidt opslag på vores https://www.instagram.com/rytterstuenrundt.podcast/ og https://www.facebook.com/rytterstuenrundtpodcast, hvor vi håber, du også har lyst at følge med!
28 MAY 2024 · Hjertebanken, ondt i maven og svedige håndflader er desværre en del af hverdagen for rigtig mange ryttere, når de tænker på samvær med deres hest. Vi har begge stiftet bekendtskab med rideangst, men i denne episode prøver vi også at komme med gode råd til, hvordan man kan overkomme sin rideangst.
Det handler blandt andet om at sætte kravene ned til både en selv og til ens hest, men også at søge hjælp og få de rigtige redskaber i striglekassen, så angsten ikke tager overhånd. Helt kort opsummeret mener vi begge, at livet er for kort til rideangst, og vi håber, at denne episode kan være en hjælp for dig, der kæmper med rideangst.
6 APR 2024 · I episode 3 gør vi dig klogere på, hvad det betyder, når vi taler om, at det kræver en hel hestelandsby for os at have hest. For os er vores parter nemlig en helt uundværlig del af vores hestelandsby. Det er dem, som gør, at vi kan have hest på en måde, hvor vi synes, vi tilgodeser vores hestes behov.
Vi snakker om vores forskellige oplevelser med parter, og ikke mindst hvorfor vores nuværende løsninger fungerer godt for både os, vores heste og vores skønne parter.
23 FEB 2024 · I episode 2 får du du et indblik i Ellens rideskole Det Ridende Frirum, som hun etablerede tilbage i 2019. Du bliver klogere på, hvordan den er bygget op, og hvad det er for nogle heste, som Ellen bruger i sin rideskole. Derudover reflekterer vi over, hvordan man i fremtiden kunne have rideskoler, som først og fremmest har fokus på at uddanne fremtidens hestemennesker.
I dag er en festdag på niveau med den, hvor vi modtog vores nye optageudstyr! Der udkommer nemlig intet mindre end TO afsnit af Rytterstuen Rundt! På en blæsende januardag - vi håber, vinden er med til at give lidt hyggestemning - optog vi nemlig denne episode om rideskoler, men der var så mange ting, vi gerne ville omkring!
23 FEB 2024 · I dag er en festdag på niveau med den, hvor vi modtog vores nye optageudstyr! Der udkommer nemlig intet mindre end TO afsnit af Rytterstuen Rundt! På en blæsende januardag - vi håber, vinden er med til at give lidt hyggestemning - optog vi nemlig denne episode om rideskoler, men der var så mange ting, vi gerne ville omkring!
I del 1 får du en introduktion til, hvordan vores oplevelser har været med rideskole. Vi kommer omkring både de gode og de mindre gode oplevelser, som vi begge har haft, men som på samme tid har været med til at præge os som ryttere og hestemennesker. Vi er nemlig hestemennesker fremfor alt, og det kræver, at vi forstår og ser vores heste i al håndtering af dem.
31 DEC 2023 · Velkommen til første afsnit af vores podcast Rytterstuen Rundt! I dette afsnit kan du se frem til at møde dine værter Ellen Sauer og Cæcilie Kallehave Jensen og få vores fortællinger fra et liv med heste. Et liv, som har rummet både succeser og udfordringer, men også et liv, som mest af alt er båret af en enorm kærlighed til hestene.
Vi håber, du vil lytte med, når vi stiller skarpt på alle de forskellige aspekter af et liv med hestene!
Velkommen til Rytterstuen Rundt! En podcast, hvor dine værter Ellen Sauer og Cæcilie Kallehave Jensen vil præsentere dig for forskellige aspekter af livet med heste.
Information
Author | Cæcilie Kallehave Jensen |
Organization | Cæcilie Kallehave Jensen |
Categories | Health & Fitness , Sports , Education |
Website | - |
ckallehavej@gmail.com |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company